Gå til indhold

Standardaktiviteter

Standardaktiviteter er færdige skabeloner til de kontroller, de fleste restauranter og caféer skal have. Når du aktiverer en, opretter heyStaff kontrolpunkt, kritiske grænser, korrigerende handling og en overvågningsplan i ét hug. Det er ledere, der kan aktivere dem.

Standardaktiviteter på forsiden

  • Navn og beskrivelse, fx “Varmholdelse: Temperaturen skal være minimum 65 °C overalt i fødevaren”.
  • SKEMA 1-7: hvilket skema i Fødevarestyrelsens egenkontrol-eksempel aktiviteten svarer til.
  • Obligatorisk: gælder Sporbarhed, Tilbagetrækning og Årlig kontrol og revision.
  • Foreslået hyppighed, fx Dagligt, Månedligt eller Pr. hændelse.
  • Aktiveret eller knappen + Aktivér.

De 14 aktiviteter er: Varemodtagelse, Opbevaring køl og frost, Opvarmning / varmebehandling, Nedkøling, Varmholdelse, Salg og opbevaring udenfor køl, Adskillelse, Vareudbringning, Rengøring, Personlig hygiejne, Vedligeholdelse og skadedyrssikring, Sporbarhed, Tilbagetrækning og Årlig kontrol og revision.

  1. Åbn Egenkontrol og find kortet, fx Vareudbringning.
  2. Klik på + Aktivér.
  3. Læs Vejledning fra Fødevarestyrelsen øverst.
  4. Vælg Sted, hvis I har flere lokationer.
  5. Se under Sådan ser formularen ud, hvad medarbejderne skal udfylde.
  6. Klik på Aktivér.

Aktivering af Vareudbringning med vejledning, sted og formularforhåndsvisning

Du lander på det nye kontrolpunkt, og det dukker op som opgave eller som “Ny måling” hos personalet.

Opbevaring køl og frost kræver, at du lister hvert køleskab, kølerum og hver fryser som en enhed:

  1. Skriv et navn, fx “Køleskab 1 – køkken”.
  2. Udfyld evt. Min og Maks, hvis enheden skal have andre grænser end standard.
  3. Tilføj flere med + Tilføj enhed.

Du skal tilføje mindst én enhed, før du kan aktivere.

Tip: Giv enhederne de navne, personalet bruger i hverdagen. De navne står i formularen og i afvigelserne.

Alt kan justeres bagefter: grænser, tekster og hyppighed. Se Kontrolpunkter, grænser og planer.

Kan jeg aktivere den samme aktivitet to gange? Nej. Når den er aktiveret, vises den som Aktiveret på forsiden. Brug i stedet Tilføj enhed på kontrolpunktet, hvis der kommer et nyt køleskab til.

Hvorfor har nogle aktiviteter ingen grænser? Rengøring, Adskillelse og lignende er afkrydsningskontroller uden et tal. Her opstår afvigelser først, når du selv registrerer dem.